Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/318

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

304

største Delen af dem behagelige, ja, mere end behagelige, glæderige og dyrebare.

Efter dette vil Du kunne gjøre Dig en svag Forestilling om, hvad vi i een Henseende maa lide heri Helvede. Erindringerne strømme ind paa os, og de allerfleste af dem ere sørgelige, ja mere, de ere onde. De komme uden al Foranledning, ganske af sig selv, og uden mindste Indskrænkning. Det er ikke nogle Erindringer, hist og herfra, der tilfældigviis blive opfriskede; det er efterhaanden alle Erindringer fra hele Livet, som med Nødvendighed paatrænge sig. De gode Minder kunne vi herved lade ude af Betragtning, skjøndt ogsaa de kunne volde Sorg, Savn og Pine. Men nu de onde Minder, deres Tal er Legio, og hvert af dem har sit Krav paa Retfærdighed. Der er ingen Brøde saa lille og ringe i hele vort udslagne Liv, at den jo kommer frem og rejfer sin Anklage. Thi Retfærdighed er Tilværelsens Grundlov; det bliver først rigtig klart heri Helvede. Og herved maa Du ikke alene tænke paa de onde eller ubesindige Gjerninger; hvert ondt eller letsindigt Ord, vi have talet, ja hver Tanke har den samme frygtelige Ret over os. Ligesom parthiske Ryttere i tre Slagordener sværme de onde Erindringer omkring os, hugge vexelviis ind eller afskyde deres giftige Pile, og drage sig igjen tilbage for at give hverandre Plads. Ak, desto værre, Lignelsen halter! Nogle af disse onde Erindringer aflade aldrig, efter det første