Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/324

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

310

Det er en Selvfølge, at der i disse Stykker ikke kundgjør sig nogen moralsk Verdensorden; den ere vi her komne langt ud over. Det er langtfra altid, at det Gode triumferer; men paa den anden Side er det heller ikke altid det Onde. Det gaaer, som det bedst kan træffe, eller rettere, som det engang er indtruffet.

Imidlertid, — atter maa jeg sige: underligt nok — gjøre under lige Betingelser de Stykker en uden Sammenligning større Virkning, i hvilke Retfærdigheden sejrer, idet det Onde med Spot og Spee maa ligge under.

Sceneriet — om Dekorationer kan der her ikke være Tale — er uovertræffeligt. Vistnok bliver der herved kun Tale om en Illusion; men Illusionen er fuldkommen. Det staaer i vor Magt at reproducere hvilkesomhelst Steder og Egne, vel kun som Skygger, men af en skaffende Liighed. Livagtig træde de frem i al deres Sandhed og Virkelighed. Disse Billeder gjøre derfor undertiden en ubeskrivelig Virkning. Mangen Sjæl kommer ved Synet af de velkjendte Steder ganske ud af sig selv og teer sig som rasende, af Længsel, Savn og Smerte.

Overhovedet er det indlysende, hvilket gribende Indtryk disse Forestillinger maa gjøre. Men der er ingensomhelst Tilfredstillelse deri; tværtimod er Piinagtigheden stor og lige stor for Tilskuerne og de Spil-