312
XVIII.
Mit sidste Brev endte med en kort Omtale af Theatret heri Helvede. Det har bragt mig Eders Theatervæsen i Erindring. Dermed gaaer det nok kun maadelig, — stadig tilbage, stadig tilbage!
Men er det sandt, at I ere begyndte med at opføre Skuespil i Kirkerne og at holde Gudstjeneste i Theatrene? Utroligt er det ikke. Forkeert er Verden, og vil bestandig blive det mere. Saa meget har jeg hørt for vist, at Brugen af Theaterkikkerter er bleven ganske almindelig i Kirkerne, — at Man abonnerer i Kirken ganske som i Theatret, hvis Man vil have Plads, er allerede en gammel, meget gammel Historie — at Man ved visse højtidelige Lejligheder klattrer op overalt, hvor Man blot kan komme til, ganske som i en Beridercircus, endog op paa Prædikestolen og paa Gravmonumenterne, ikke at tale om, op paa Ryggen af hverandre, Altsammen for at komme til at see; om at komme til at høre, hvad det ifølge gammel eenfoldig Opfattelse mest gjælder om i Kirken, bryder Man sig ikke
