Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/329

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

315

værdige Spøgelser, som Man gjerne kunde betro den hele Verden.

Nu veed Du altsaa, at, saa ofte Du om Morgenen finder et nyt Brev fra mig, har Du om Natten havt Spøgelsebesøg. Og Du vil stadig erfare, at det Intet har at betyde. Fandt Du ikke for kort Tid siden et Brev under Pulten? Jeg skal sige Dig, hvorledes det hermed hænger sammen. Da Du om Aftenen lagde Pennen fra Dig, var Du, udentvivl uden at tænke derover, kommen til at lægge den ikors med Blyanten. Ved pludselig at faa dette Tegn for Øje blev mit Sendebud saa konsterneret, at det tabte Brevet i Spyttebakken, og flyede. Mens jeg husker det, de overkomplette Haner i din Gaard saae jeg gjerne, Du afskaffede. Ikke sandt, den Villighed kan Du jo sagtens gjøre os? I de Dødeliges Øren kan Hanegal maaskee lyde ret oplivende; paa os Udødelige derimod gjør det et skjærende, ildevarslende Indtryk. Det varsler om Morgenstunden, som dog maaskee endnu er langt borte, og om den yderste Dag og Opstandelsen, som ganske vist vil komme, om den end bier nok saa længe.

Undskyld den slette Skrift! Det er da ogsaa nogle forbistrede Penne, Man sender os, mere end halv opslidte i Uretfærdighedens og Skribleriets Tjeneste. Og Papiret vil slaa igjennem. Jeg havde ikke andet ved Haanden end nogle gamle falske Dokumenter, lad see, fra Aaret 853. Ved nøjere Eftersyn troer jeg virkelig, at det er en Samling af Isidors Decretaler. Dem