Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/333

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

319

Det gamle Slot, mærkeligt i og for sig, er desuden rigt paa Mærkværdigheder. Jeg førte min Tilhører overalt omkring med mig indenfor de ærværdige Mure, gjennem de labyrinthiske Gange, op og ned ad de halsbrækkende Snegletrapper, fra Taarnenes Tinder, hvorfra Man overseer hele det velsignede, dejlige Land, ned i de frygtelige Kjælderhvælvinger, indhugne i selve Klippen, hvor aldrig nogen Lysstraale trænger ned, gjennem Gemakker og Haller, fra Rustkammeret til Riddersalen, kort sagt, overalt omkring. Kun eet Sted kunde jeg ikke føre ham ind, nemlig i det saakaldte røde Gemak. Thi det havde jeg ikke selv faaet at see. Det var aflaaset, og blev, som Man sagde mig, aldrig betraadt af nogen menneskelig Fod. Der var engang for mange hundrede Aar siden foregaaet noget Rædsomt derinde. Hvad det var, fik jeg ikke at vide. Overhovedet syntes Huushovmesteren, som førte mig omkring, meget forbeholden med Hensyn til Borgens og Familiens hemmelige Historie. Vistnok fortalte han mig en Deel Sagn, som knyttede sig til Borgen og dens Omegn; men intet af dem havde synderlig at betyde. Hvad der gjorde mig det gamle Slot uforglemmeligt, blev fortalt mig nede i en lille Landsbykro, hvor jeg tilbragte et Par Nætter.

Om det tillukkede Gemak vidste Man dog intet Bestemt at fortælle mig. Men der knytter sig et andet Sagn til Slottet og Familien, som maa henregnes til de saare mærkværdige. Det angaaer den saakaldte kolde