Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/345

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

331

Aftener i Firenze. Først besøgte vi piazza del granduca, Midtpunktet for det offentlige Liv i Staden. Omgiven af herlige gamle Bygninger i stor og ædel Stiil, belagt med Fliser og glimrende oplyst, ligner denne Plads en prægtig Sal af uhyre Størrelse. Himmelen saa mørk, at den ligner et fast Dække, hvælver sig derover med sine utallige funklende Stjerner. Der er saa lunt og dog tillige saa· svalt, som om aldrig nogen Vind eller brændende Sol kunde finde Adgang.

Her ligefor hæver sig det gamle Palads med sit høje midalderlige Taarn, som har seet ned paa de stormende Folkeforsamlinger i den frie Republiks Tider, paa Dante, Michel Angelo og Martvren Savonarola. Udenfor samme to kolossale Statuer, den ene forestillende David, den anden Herkules. Til Siden, noget tilbage, det prægtige Vandspring med Neptun, Tritoner og Fauner, — ifølge Sognet paa det Sted, hvor Savonarola engang leed Døden paa Baalet. Nær derved Cosmus af Medicis Rytterstatue i Bronze, et Mesterværk af Giambologna. Paa modsat Side aabner sig den herlige Søjlehal fra ældgammel Tid, som bærer Navn af loggia dei lanzi, hævet nogle Trin over Pladsen. Opgangen bevogtes af to antike Løver. Her findes ved Lampelys frit udstillede nogle af de ædleste Kunstværker, Italien har at opvise: Befrieren Perseus af den store Mester Benvenuto Cellini, Judith og Holophernes, Herkules og Centauren, den navnkundige Marmorgruppe af Giambologna, som bærer Navn af Sabinerinderovet,