375
Saasnart vi vare komne hjem, og Lampen var bleven tændt, tog Tante strax Biblen frem, og satte sig, endnu førend hun havde faaet Tøjet af, til at læse i den. Jeg lagde Mærke til, at hendes Hænder rystede, idet hun bladede i Bogen. Lampeskjæret faldt, saavidt Kysen tillod, lige paa hendes Ansigt; ogsaa det vidnede om en usædvanlig Ophidselse, og nogle besynderlige Trækninger omkring Munden gave tilkjende, hvor bevæget hun var.
Snart havde hun fundet det rette Sted, og begyndte at læse højt:
— Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: — Kommer hid, I min Faders Velsignede! Arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt!
Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder; jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig. —
Da skulle de Retfærdige svare og sige: — Herre, naar saae vi Dig hungrig, og gave Dig Mad, eller tørstig, og gave Dig at drikke? Naar have vi seet Dig fremmed, og taget Dig ind til os, eller nøgen, og have klædt Dig? Naar have vi seet Dig syg eller i Fængsel, og ere komne til Dig? —
Og Kongen skal svare: — Sandelig, siger jeg Eder, hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, det have I gjort imod mig! —
Da hun var kommen tilende, begyndte hun forfra igjen; saaledes læste hun Stykket tre Gange igjennem. I Begyndelsen var hendes Stemme haard og ligesom
