Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/402

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

388

meget smuk. — Aldrig betvungen! — Ved denne Kjendsgjerning gjorde hun sidste Gang sin Lykke, idet hun i Aaret 1811 med fyrstelig Pragt drog ind i Mehemed Alis Harem.

4) — 1644 — Irlænderinde. Een af den ulykkelige Karl den Førstes Elskerinder. Jeg kjendte hende igjen fra v. Dyks mesterlige Portræt, som jeg havde seet i London. Noget Flottere har Verden aldrig seet end denne Dame. Man kunde fristes til at kalde hende: Idealet af en Flane.

5) — 1635 — Tydsk. Yppig, smægtende, blændende, især ved sit store, fulde Blik og sin hvide Hud. Forræderske, selv forraadt. Efterladt i Bologna i stor Nød og Elendighed, en moderne Ariadne, maatte hun ved Almisser søge sit Ophold, for ikke at hjemfalde til noget Værre.

Det var ogsaa en slem Tid for den berømte Maler Guido Reni. Spil var blevet ham Mere end hans Kunst. Han brugte bestandig flere Penge; men hans Maleriet havde mistet deres Trylleri, og Pengene kom stedse sparsommere ind. Han var nærved at fortære sig selv i Grublerier over, hvori det egentlig laa, hvad det var, han som Kunstner havde tabt, og hvorledes han skulde vinde det tilbage. Hvad han tabte i Penge, gjorde han ingen Beregning over. Men, medens han grublede, spillede han stedse mere rasende, og forødte baade Kræfter og Penge.

En Dag havde han tabt Alt, hvad han ejede, og