Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/411

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

397

Nej, Alle uden Undtagelse hvirvles med ind deri; derom aflægger netop det saakaldte store Bal Vidnesbyrd. Men Forskjellen er den, at de Honette, hvorledes det end gaaer, dog gjerne ønske at bevare Anstanden. Men det er næsten umuligt.

Dog, hvad behøver jeg vidtløftigere at forklare mig!

I have jo i Verden noget ganske tilsvarende, i den Tid nemlig, da ikke alene Gjækken, men alle Djævle blive slaaede løs, jeg mener Tiden før den lange Faste, Karnevalstiden. Dødsmørket, det er vor lange Faste. Men vi have hverken Skjærtorsdag eller Langfredag. Det have I, og berede Eder saa smukt og passende til at fejre dem. Med eet Ord, Lystigheden hos os er simpelthen kun en storartet Karrikatur af Eders Karneval.

Lystigheden ender med det store Bal. I broget Blanding tage alle Klasser Deel deri. Vistnok stræber Man at afcirkle sig; men det lykkes kun ufuldkommen. Thi vel har hvert større Sted sit eget Bal; men Ballet gaaer igjennem hele Helvede, og det er et uendeligt Mylr frem og tilbage.

Hvor de gentile Folk formaa at give Tonen an, aabnes Ballet meget ærbart. Damerne ere i deres eleganteste Pynt, og Herrerne ere fine Kavalerer. Tugtig og pænt begynder Dandsen efter den stille, mildt brusende Musik. Men lidt efter lidt blive Omdrejningerne