400
XXII.
Du har udentvivl erfaret, hvilken Magt Duften af een eller anden Blomst har til at fremkalde Erindringer, navnlig søde, lykkelige Erindringer, og iligemaade til at vække de slumrende Lidenskaber og Lyster. I Verden kan dette Sidste være en sød Pine; men heri Helvede, — ja, her bliver det et sandt Helvede.
Du maa dog ikke heraf slutte, at der gives Blomster i Helvede. Der gives overhovedet intet, slet intet. Endog de visne Blomster tilhøre udelukkende Jorden. O, I Daarer! Behøves der vel Andet end blot dette til at overbevise Eder om, at Jorden, uagtet al sin Nød og alle sine Sorger og Smerter, dog er et velsignet og saare lykkeligt Sted, — Andet end dette, at den er bedækket med Blomster? Det er Overmaalet af Guds faderlige Godhed, som flyder over til alle Sider og frembringer Blomsterne. De ere ingen Nytte til, disse Milliarder af Blomster; men de fremgaa med Nød-
