Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/415

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

401

vendighed af den evige Kjærligheds Væsen. De ere ligesom Perlerne paa den himmelske Velsignelses Bæger.

Blomster forneden og Stjerner foroven! O, hvor lifligt og lykkeligt, saaledes at kunne vandre mellem Blomster og Stjerner! Men I gaa efter Næsen uden at agte hverken paa Blomsterne forneden eller Stjernerne foroven, fortabte, som I ere, i Eders lille taabelige Jeg med dets tusinde indbildte Bekymringer og Plager. O, I Daarer, Daarer, Daarer!

Nej, der gives ingen Blomster i Helvede. Men det hører med til vore Kvaler, nu og da at have Duften af dem. Det er, som Du vel begriber, kun Indbildning; men desto kraftigere er Duften og desto større Virkningen. Det er ikke alene Situationer og Stemninger, som derved blive fremtryllede, men ogsaa lyslevende Personer, hele Fylden af Liv og Lykke i et vist givet Øjeblik. Kan Du fatte, hvad det vil sige: hele Fylden af Liv og Lykke, fremtryllet paa et Sted, hvor der kun gives Død og grændseløs Elendighed?

— — Snart er det en lidenskabelig Nellike. Den dufter fra en ung Piges Barm med mørkladen Hud og mørke, funklende Øjne. Endelig er det lykkedes mig at blive et Øjeblik alene med hende. Hun kæmper, idet jeg knæler for hende, en haard Kamp mellem Vrede og Kjærlighed.

Snart er det en vellystig bedøvende Jasmin. I det tætte Lysthuus havde jeg og den slanke, lyshaarede Pige i den hede Middagstime fundet et Asyl. Jeg