Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/428

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

414

Men Mængden udtrykte knurrende og hylende sin Misbilligelse. Dog var der ikke een eneste Sjæl, som rørte sig af Pletten.

Præsten fortsatte sin ugudelige Messe. Hvor mange Artikler der var, skal jeg ikke kunne sige. Thi jeg havde snart faaet Mere end Nok. Med et Hjerte, saa tungt, saa tungt, sneg jeg mig ud af Kirken.

Ja tungt; det var intet Under. Det er Haabet, som gjør Hjertet let. Eftersom Haabet svinder, bliver Hjertet tungere og tungere, og, naar alt Haab er ude, er Hjertet ikke til at bære. At sige, for et levende Menneske. — Vi Døde, ak, med os er det en anden Sag!