419
naive Blik. Raadyrene kom frem af Tykningen for tillidsfuldt at iagttage hende; jeg troer, de vare ikke langt fra at ville lege med hende. Ræven gik ganske rolig i Udkanten af Skoven og gravede Larver og Skovmuus op af Jorden til sin Aftensmad; den lagde blot nu og da sit Hoved listig paa Siden for ikke at tabe hende afsyne. Skovfuglene kom frem paa Kvistene for at hilse paa hende med deres lille Vise, eller løb op og ned ad Træstammerne for at vise hende deres Kunster. Egernet sprang nysgjerrig over hendes Hoved fra Green til Green og fulgte hende heelt igjennem Skoven. Fuglerederne laa overalt fremme for hende, ligesaa de vilde Bistader højt oppe i de hule Træer. Var der Tuer i Nærheden med de store røde Myrer, skulde heller ikke dette blive længe skjult for hende, og to af Tuerne begyndte da gjerne til hendes Underholdning en blodig Krig med hinanden. Mærkelige Blomster og Planter ligesom spirede frem under hendes lette Fod. Engang ledte jeg forgjæves efter et Exemplar af den knibske Mimosa, som jeg vidste, skulde voxe paa et bestemt Sted. Da hun gik ud paa egen Haand for at søge, fandt hun den strax, endskjøndt hun ikke kjendte den.
Hvor alt dette fortryllede hende og paa samme Tid gjorde hende fortryllende! Ja, dejlig var hun, for mig uden Lige, i sin sylfeagtige Lethed og Bevægelighed, med det lysende Blik, det søde Smiil, den melodiske Latter.
Til Maaltiderne lejrede vi os i Nærheden af een af Skovløberhytterne, og gjorde Ild ved Roden af et
