Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/434

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

420

Træ for selv at koge. Var der en Kilde i Nærheden. saa meget desto bedre; saa lejrede vi os ved den, og havde gratis Taffelmusik. Naar Baalet var antændt, overlod jeg hele Huusholdningsbekymringen til Lili. Hun overtog den gjerne. Hvor travl, hvor nydelig var hun ikke med Alt, hvad hun havde under Hænder, hvor opfindsom og betænksom! Aldrig har jeg holdt bedre Maaltider. Jeg kaldte hende paa disse Udflugter undertiden min lille Kone, og med et lykkeligt Smiil, forenet med en vis værdig Mine, tog hun mod Navnet. Og isandhed, der var i hendes Omsorg for mig noget saa ubestrivelig ømt, som der vel lod sig finde hos den bedste lille Kone og Huusmoder.

Efter Middagsmaaltidet maatte hun læse for mig, medens jeg plejede min Magelighed og røg min Cigar! Stundom faldt jeg derved isøvn. Saa vaagede hun trofast hos mig, holdt Myg og Fluer borte fra mig. Naar jeg vaagnede, var det Første, jeg saae, et Par klare Stjerner; det var hendes kjærlig aarvaagne Øine.

Til andre Tider læste jeg selv, eller lod, som om jeg læste, medens jeg lod mig forlyste af Trætoppenes melodiske Susen, eller de utallige hemmelighedsfulde Lyd, som afbrøde Skovens højtidelige Stilhed. Saa var Lili overladt til sine egne Hjælpekilder for at faa Tiden til at gaa. Men intet Øjeblik var hun ubeskjæftiget, og bestandig noget Nyt havde hun for. Hun forfærdigede Krandse af Blomster, de kunstigste Fletninger af allehaande Straa, altsammen egen Opfindelse;