Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/46

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

32

Hvad havde han at oplyse, hvad havde været istand til at virke et saadant forunderligt Omslag hos ham? Var det ham eller hende, det angik? Disse Spørgsmaal piinte mig, indtil jeg drog mit sidste Suk; maaskee virkede de med til at tage Livet af mig. Det Spørgsmaal fulgte mig herover til Helvede, og piner mig endnu, og det næsten værre end noget Andet. Thi, hvad Andet det er, saa slipper det mig dog ved Lejlighed ud af Tanker; men dette Spørgsmaal kan jeg intet Øjeblik blive kvit: — Hvad vilde han mig? — Og det brænder mig som en Glød paa Sjælen. At det opløser sig i flere andre, gjør ikke Pinen mindre: — Angik det ham eller hende? Hvorledes var det gaaet ham, forstødt af den Eneste, der kjendte og elskede ham i Verden? Har jeg været Aarsag til hans Fortabelse? O vee, vee, disse Spørgsmaal ere et Helvede for sig!