491
XXVIII.
Allehaande Eventyr høre her til de almindelig forekommende Ting. Men, ligesom alt Andet i Helvede, ere de uden Saft og Kraft. Man anstrenger sig forgjæves for at bringe Noget ud deraf, at sige for sig selv. Endog de efter Formen mest pirrende Eventyr efterlade kun en ubeskrivelig Flauhed og Lede.
Forleden kastede paa et eensomt Sted en ung Kvinde sig bævende i mine Arme. Det var dog ikke af Attraa til mig, men af Frygt for en Anden. Hun blev forfulgt, og den hendes Kjøn ejendomlige Ængstelighed havde overvældet hende, den lille Taabe. Paa den ene Side havde hun sletikke behøvet at frygte, og paa den anden kunde jeg ikke være hende til nogensomhelst Nytte. Men Sligt hører til de sædvanlige Ting heri Helvede; vi bevæge os for størstedelen endnu i de fra Verden medbragte Forestillinger. Ja, vi kunne ofte endikke med den bedste Villie komme ud deraf. Saaledes var det da ganske naturligt, at det fine kvindelige Væsen, som jeg holdt i mine Arme, havde faaet en al-
