516
i mig, Navn af Tro, en frelsende Tro? O hellige Fader, hvad skal jeg dog gjøre for at finde Fred? Hvad skal jeg gjøre for at undgaa det Forfærdelige og blive salig? —
Apostelen tøvede med at svare. Hans Aasyn blev ligesom forklaret, medens han paa det Ubestemte saae hen for sig. Hvad var det, som paa en saa lykkelig Maade bevægede Oldingens Hjerte? Det var en Erindring. Han saae sig i Aanden ved Genezareth Sø; han hørte atter den opstandne Frelser spørge: — Simon, Jonas' Søn, elsker Du mig? — Og hans Hjerte gav atter Svar: — Ja, Herre, Du veed, at jeg elsker Dig! — Og Frelseren sagde videre: — Vogt mine Faar! —
— Vogt mine Faar! — Apostelens Blik faldt paa den Bedende. — Her var eet af den gode Hyrdes fortabte Faar. — Og han sagde med inderlig Bevægelse til ham:
— Arme Menneske, eftersom Du da ikke kan komme tilrette med Troen, saa forsøg det nu herefter med Kjærligheden! Agt vel paa, hvad jeg har at sige Dig! — Fra nu af skal Du kun have een Iid og Tanke, den, hvorledes Du kan bevise Herren din Kjærlighed. Hele dit Liv skal gaa op i denne Tanke. I al din Gjerning, i hele dit Forhold skal Du kun have dette for Øje. Det Største maa ikke være Dig for stort. det Mindste for lidet til at bevise din Frelser, at Du virkelig elsker ham. Offer paa Offer skal Du bringe
