Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/55

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

41

bo her ligesom skifte- eller lagviis: de Aander, som høre til samme Tid, bo i Almindelighed sammen. Ved Siden heraf gjøre dog ogsaa Racen og Kulturudviklingen sig gjældende. De sidst ankomne indtage gjerne den yderste Plads i Helvede. Men, eftersom nye Hobe trænge frem, rykke de tidligere ankomne tilbage. I det Enkelte er der dog mangfoldige Undtagelser fra denne Hovedregel. De, som i Verden have havt Tænkemaade og Idræt tilfælles, slutte sig gjerne sammen, om de end have tilhørt vidt adskilte Tider og Folkefærd. Ligesaa udgjøre hyppig de Mennesker et Heelt for sig, som i Verden have dannet eet eller andet udelukkende Samfund eller som tilhøre visse i sig selv afsluttede Tider. Saaledes gives der en „Uretfærdighedens Stad, ogsaa kaldet Politikernes Stad, den hellige Inqvisitions By, den uhyre Jødestad, Mormonstaden, Sodomiternes, Prænoachiternes Stad”, og mangfoldige andre. Ved disse spredte afsluttede Samfund antager Helvede for en stor Deel Karakteer af et koloniseret Land. Forøvrigt have Lyst og Lune ganske det samme Spillerum her, som de havde i Verden.

Lidt efter lidt er det stedse klarere gaaet op for mig, hvad Tilværelsens Lov er heri Helvede. Den er ligesaa simpel som naturlig. Begjærlighed og Nag drive hele Værket. Jeg var lige ved at sige Anger istedetfor Nag. Men jeg tog mig i det; ak, Anger kjende vi jo ikke. — Pinen er en dobbelt, men gaaer ud paa det Samme. Den ene store Deel maa følge de samme Lyster og Be-