Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/582

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

568

Mønstere paa Nidkjærhed i den sataniserede Christendoms Tjeneste. Ja, endikke selve den hemmelige Rets Medlemmer ere sikkre. Den, som nylig har dømt Andre til de grusomste Piinsler, bliver maaskee den Næste til at prøve dem. Hemmelig og hastig opspores de Elendige i deres Skjulesteder, og stilles for Retten. De opfordres til at gjøre Rede for deres Tro. Det kunne de naturligviis ikke; thi det kan Ingen heri Helvede. Saa ere de med det Samme fordømte. Men værdt at mærke er det, at, gjøre Rede for deres Tro, det kunne ligesaa lidt de, som tilspørge de Ulykkelige og fælde Dommen over dem.

Saa begynde Piinslerne. Alt, hvad den hellige Inqvisition gjennem Tiderne af den Art har opfundet, findes her samlet, og Alt bliver vexelviis prøvet. Vistnok er det Aander; men — o, forfærdelige Ting — i Indbildningen lide de alle de Kvaler, som i Verden vare forbundne med disse Piinsler! Engang rasede de mod Menneskene i det Hele; nu rase de mod hverandre indbyrdes. Tilsidst kommer sædvanligviis Baalet. Skjøndt Flammerne ikke brænde, og skjøndt, hvis de brændte, de Elendige ikke vilde være istand til at føle dem, saa lide de dog i Aanden, i Indbildningen alle en Flammedøds Kvaler.

Saaledes gaaer Alting op i Gru og bævende Angst. Man lever ikke i denne Stad; Man alene gruer og bæver. Angsten snørede ogsaa mit Hjerte sammen. Forgjæves foreholdt jeg mig selv, at jeg maatte være