570
XXXIII.
Naar Man i Verden vil anføre noget Uhyre, Umaadeligt under Rubriken: Bygningsværker, plejer Man at nævne Pyramiderne, Babylons eller Ninives Ruiner, den kaukasiske eller kinesiske Muur. Jeg har Intet seet af alt dette, men tør dog nok paastaa, at det altsammen er for Intet at regne mod den Bygningsmasse, som den saakaldte Politikernes Stad frembyder. Og dog er det for største Delen kun een eneste Dags Værk, det vil sige, en Helvedes Dag, regnet fra det ene Dødsmørke til det andet. Jeg kalder det nu en Dag; men kald det, om Du vil, en Maaned eller et Aar; det gjør lige meget. Staden, for at blive ved Benævnelsen, der ikke ganske stemmer med det almindelige Begreb, da der her kun er Tale om een umaadelig Bygning, een sammenhængende, uformelig og urimelig Masse, — Staden er bestandig under Bygning, og bliver aldrig færdig. Fra det ene Mørke til det andet opnaaer den hele sin uhyre Masse, og styrter saa igjen sammen, i Umuligheden af at kunne bære sig selv.
