Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/606

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

592

og Du forlanger, at jeg skal stykke ud deraf til Krethi og Plethi! Viid, at hver Dag af dette mit Liv er mig kostbar, og ikke til at opveje med Guld! Du er kommen ind i den fejle Gade, mit Barn. Bøj om Hjørnet og gak til Farisæerne! —

Og hun gik til Farisæerne. Hun traadte ind til een af de mest ansete Lovkyndige, eet af Israels store Lys. Ikke alene kunde han gjøre Rede for Thora'en indtil den mindste Tøddel; men paa den fuldkomneste Maade lod han den ogsaa fremtræde i sit Liv. Hans Retfærdighed var saa straalende, at den oplyste endog de mørkeste Vraaer, hvor han kom frem. Derfor var naturligviis ogsaa hans Roes i Alles Munde. Heller ikke den unge Kvinde var han ubekjendt.

Farisæeren saae, at Kvinden var ung og smuk. Han tog derfor mere end venlig imod hende, og syntes medlidende at tage sig hendes Bøn tilhjerte.

— Arme Barn, — sagde han, og fordrejede Øjnene til stor Opbyggelse for de i Taleværelset forsamlede Klienter og Disciple. — Arme Barn, jeg maa høre Dig nøjere. Følg med mig ind i mit Lønkammer! —

I Lønkammeret lod Farisæeren uden alle Omstændigheder Masken falde. Han fik pludselig en paafaldende Liighed med de grimme, stive Satyrbilleder, som, ifølge nyeste Mode, dannede Dørstolperne til den prægtige Portal, gjennem hvilken hun var kommen ind i Huset. Han tog grinende den unge Kones Haand i sin, trykkede den ømt og sagde: