Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/80

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

66

tage derimod. Den, der kunde byde dem det, vilde de kalde deres Frelser og evig velsigne.

Men det er kun Enkelte, som drive Daarskaben i denne Retning saa vidt, at de aflive sig selv. De Fleste, og deres Tal er uden Ende, lade det bero ved Suk og Klage, ved sure og bedrøvelige Miner, kort og godt, ved egenmægtig at forkorte deres Liv. Men det vilde endda have mindre at sige, at de gjorde deres Liv kortere, naar det derved kun blev saa meget bedre. Men tværtimod, den Rest af Liv, som bliver dem tilbage, fordærve og forspilde de ved en gjennemgaaende Utilfredshed. De ere utilfredse med sig selv, med Menneskene, med den hele Verden, med Luften, som de indaande, med Jorden, som de træde paa, med Lyset, som deres Øje opfanger. O, det kan snart blive mørkt nok omkring dem! Og hvorfor ere de utilfredse? Fordi deres Helbred lader Eet og Andet tilbage at ønske, eller fordi Verden nu og da gaaer dem imod, eller fordi deres Stilling i Livet kun ufuldkommen stemmer med deres Natur og Attraa, eller fordi Andre have bedre Kaar end de, eller fordi Livets Strid er bleven dem haardere end de Fleste, eller, skulle vi gaa højt, fordi deres Liv paa en Maade kan kaldes forfejlet, fordi de have lidt Skibbrud med deres lykkeligste og dyrebareste Forhaabninger.

Jeg siger ikke, at det altsammen er Intet; tværtimod, Jordelivet bereder de Fleste en haard, Mange en meget haard Stand. Men jeg siger: