Side:Breve fra Helvede, udgivne af M. Rowel.djvu/99

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

85

for tidlig, skal det saaledes blive ved. I maa for en Tid skilles. Rejs, bliv nogle Aar borte! Jeg skal imidlertid opelske Lili til Glæde og Lykke for Dig. Rejs, min Søn! Du skal engang komme til at takke mig ogsaa for dette. —

Jeg følte, at min Moder havde Ret, at det saaledes var nødvendigt, og jeg betvang mig selv i Fornuftens, eller rettere, i den kjødelige Begjærligheds vel forstaaede Interesse. Det var netop kort iforvejen i Firmaet blevet bestemt, at een af Deeltagerne skulde rejse til Udlandet og der tage Ophold i længere Tid. Om min Onkel, Firmaets Chef, kunde der ikke være Tale; min Fætter, den anden Compagnon, vilde kun nødig; paa min Moders energiske Tilskyndelse erklærede jeg mig villig til at rejse. Og jeg rejste; Man maatte slide den i Graad opløste Lili fra mig. Men jeg tænkte, skjøndt selv inderlig bevæget: — Vi sees igjen, min lille Brud, og da vil jeg have vundet Mere, end Du nu har tabt. —


Mit Ophold i Udlandet varede meget længer, end jeg eller Nogen havde ventet. Endelig kunde jeg da løsrive mig. Under Fraværelsen havde jeg hyppig faaet Breve hjemmefra, ogsaa fra Lili. Forunderlige Breve! De syntes at være blevne til ved en Engels Haand, disse fine, ulegemlige, ligesom svævende Skrifttræk. Og englelige vare i Virkeligheden ogsaa de Forestillinger og Tanker, som de udtrykte. Intet kunde ligge mig fjernere, være mig mere fremmed end Indholdet af disse, om jeg