Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/10

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

2

Rigsdagen kan bevare dette Præg, idet dens Medlemmer for den aldeles overveiende Del ikke vælges paa Livstid, men paa en vis begrændset Tid, s. Grl. § 33 og § 39 3. M., jfr. som Undtagelse § 39 1. M., og idet Regeringen, naar den antager, at Rigsdagen ikke længere udtrykker Folkets Anskuelser, gjennem en Opløsning af hele Rigsdagen eller en af dens Afdelinger kan appellere til Vælgerne og herigjennem tilveiebringe en ny Forsamling, s. Grl. § 22, jfr. dog § 39 og 1. midl. Bestem. En særegen Indflydelse er der tillagt Vælgerne paa Foretagelsen af Grundlovsforandringer, idet saadanne ikke endelig kunne gjennemføres, før Spørgsmaalet gjennem en Opløsning af Rigsdagen har været forelagt Vælgerne, s. Grl § 95.

Ved Rigsdagens Organisation har Grundloven taget omhyggeligt Hensyn til dens Betydning som Folkerepræsentation. Skjøndt Grl. 1866 af praktiske Hensyn har anseet det for nødvendigt at foretage adskillige Modifikationer i den meget udstrakte Valgret, der fandt Sted efter Grl. 1849, har den dog ordnet Valgforholdene efter særdeles liberale Principer, og det kan endnu opstilles som almindelig Hovedgrundsætning, at Rigsdagen paa den ene Side kun repræsenterer Folket, paa den anden Side ogsaa repræsenterer hele Folket. Navnlig gjælde disse Sætninger ubetinget for Folkethingets Vedkommende; men ogsaa for Landsthingets Vedkommende ere de Modifikationer, man har anseet det for nødvendigt at indføre, ikke tilstrækkelige til at rokke selve Hovedreglen.

1. En væsentlig Modifikation i den Grundsætning, at Rigsdagen kun repræsenterer Folket og ikke Andet, har Grl. 1866 foretaget ved at tillægge Kongen Ret til at udnævne et vist Antal Medlemmer af Landsthinget, s. Grl. §§ 34, 39. Denne Bestemmelse, der i og for sig strider imod Begrebet om en Folkerepræsentation, har sin Grund dels i Ønsket om at bidrage til at sikkre Landsthingets mere konservative Karakter, dels i de ved Grundlovens Udstedelse stedfindende, historiske Forhold, idet den for