92
kan forandres ved sædvanlig Lov, men en saadan Forandring kan, ligesom den ovenfor § 106 Nr. 1 berørte, kun strække sig til en Forandring af Tidsbestemmelsen, ikke til at ophæve Rigsdagens Ret til uafhængig af Regeringens Vilkaarlighed at være samlet en vis Tid.
Den overordentlige Rigsdag har ingen selvstændig Ret til at være samlet en vis Tid, idet dens Varighed beroer paa Kongens Bestemmelse, s. Grl. § 20. Skulde en overordentlig Rigsdag være samlet umiddelbart før den ordentlige Rigsdags Sammentræden, maa den uden Videre betragtes som sluttet, naar den ordentlige Rigsdag træder sammen.
2. Medens Rigsdagens Slutning ikke som saadan har nogen Indflydelse paa Medlemmernes Funktionstid, bevirker den derimod, at alle Rigsdagens Arbeider standse. Forsaavidt der er Tale om en ordentlig Rigsdag, bevirker dens Slutning fremdeles, at der ikke mere i det paagjældende Aar kan sammentræde nogen ordentlig Rigsdag, s. ovenfor § 106 Nr. 1, hvorimod der vel kan indkaldes overordentlige Rigsdagssamlinger.
Tvivlsommere kunde det være, om der ikke mellem de forskjellige Rigsdagssamlinger maatte antages at være en retlig Kontinuitet, saaledes at den paafølgende Samling umiddelbart kunde bygge videre paa de i den foregaaende Samling tilveiebragte Arbeider, idet den optog disse paa det Punkt, hvorpaa de i den foregaaende Samling vare standsede. Vi skulle her kun betragte Spørgsmaalet, forsaavidt angaaer Forholdet mellem den sluttede Rigdagssamling og den derefter følgende Samling, hvorimod det nedenfor vil blive undersøgt, om en saadan Kontinuitet finder Sted i Tilfælde af Rigsdagens Udsættelse eller Opløsning.
For i Tilfælde af Rigsdagens Slutning at statuere en retlig Kontinuitet mellem denne og den følgende Rigsdag kunde navnlig paaberaabes det praktiske Hensyn, at forskjellige Sager vilde kunne fremmes hurtigere, naar man kunde fortsætte deres Behandling paa det Punkt, hvor den
