Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

93

standsede i den foregaaende Samling, end naar man maa begynde helt forfra, selv om Sagen var sin Tilendebringelse nær. Denne Betragtning er dog ikke tilstrækkelig til at støtte Antagelsen af en retlig Kontinuitet mellem de forskjellige Rigsdagssamlinger; men saavel paa Grund af Forholdets Natur, som ifølge Grundlovens Forskrifter maa en saadan Kontinuitet forkastes, ikke blot i det Tilfælde, hvor der i Mellemtiden mellem Sessionerne er foregaaet nye almindelige Valg, men ogsaa, hvor ingen saadan Fornyelse har fundet Sted. I Grundlovens Bestemmelser om Rigsdagens Sessioner, navnlig i dens tredie og femte Afsnit, behandles ikke det ene Aars Session som en Fortsættelse af samme Rigsdags Virksomhed i en anden Session, men hvert Aars Rigsdag betragtes i Almindelighed som bestaaende og afsluttet for sig, s. f. Ex. Grl. §§ 19, 25, 41, 48 mfl. Fremdeles vilde det, selv om ingen Personalforandring er foregaaet i Mellemtiden mellem Sessionerne, stride mod Forholdets Natur at paalægge nogen Del af den lovgivende Magt det Baand, at en ikke tilendebragt Sag skulde eller kunde optages og fortsættes paa en følgende Rigsdag i den Skikkelse og paa det Standpunkt, hvori den forelaa ved den tidligere Sessions Slutning, uagtet Forholdene, eller i alt Fald Anskuelserne om disse, i Mellemtiden kunne have forandret sig betydelig. Det Anførte gjælder endog i de Tilfælde, hvor Behandlingen af en Sag, f. Ex. et Lovforslag, er bleven tilendebragt i det ene Thing, men ikke i det andet, idet Sagen selv i dette Tilfælde maa begynde forfra i næste Samling. Det stedfundne Arbeide kan heller ikke siges at være spildt, da den foregaaede Behandling vil afgive et vigtigt Materiale, naar Sagen paany kommer for, s. en Udvalgsbetænkning i Landsthingstidende 1. Session Sp. 3934—36.

Det kan ikke betragtes som nogen virkelig Undtagelse fra den opstillede Hovedregel, at de af Thingene vedtagne Forretningsordener som Love for Thingenes indre Anliggender vedblive at gjælde, indtil de blive ophævede, eller