94
at de af Rigsdagen ansatte, lønnede Embedsmænd vedblive at fungere i den nye Samling, uden at der bliver Spørgsmaal om nogen ny Udnævnelse. I disse Tilfælde repekteres kun de i den foregaaende Samling trufne, endelige Beslutninger, men der er ikke Spørgsmaal om at bygge videre paa det ved dem tilveiebragte Grundlag. Derimod indeholdes et mærkeligt Exempel paa en retlig Kontinuitet mellem de forskjellige Rigsdagssamlinger, endog i forskjellige Valgperioder, i Grl. § 95, idet en Grundlovsforandrings Tilveiebringelse netop er betinget af, at den nye Rigsdagssamling slutter sig til og bygger videre paa det af den tidligere tilveiebragte Grundlag, men denne paa ganske eiendommelige Hensyn grundede Forskrift, som derhos efter den nugjældende Grundlov ikke angaaer Forholdet mellem den sluttede Rigsdag og den paafølgende Rigsdagssamling, s. derimod Grl. 1849 § 100, kan naturligvis ikke svække Rigtigheden af den opstillede Hovedregel.
§ 108. Fortsættelse. Om Rigsdagens Udsættelse.
Medens Rigsdagen ikke er berettiget til paa egen Haand
at udsætte sine Møder[1]), tillægger Grl. § 21 Kongen Ret
til under visse Betingelser at udsætte den ordentlige
Rigsdags Møder. Disse Betingelser eller Begrændsninger af
Kongens Ret ere følgende:
1. Grundloven forudsætter uden Tvivl, at Rigsdagen
er samlet paa den Tid, Udsættelsen finder Sted, s. Grl. § 21,
uden ordentlige Rigsdags Møder: og Grl. § 41. Denne
Opfattelse følges ogsaa i Praxis, idet man i de Tilfælde, hvor
Rigsdagen ikke allerede var samlet paa den Tid, da der
blev Spørgsmaal om Udsættelsen, stadig har iagttaget den
Fremgangsmaade at lade Rigsdagen træde sammen og
konstituere sig og først derefter udsætte dens Møder, s. Aab
- ↑ Hermed er det naturligvis ikke udelukket, at Formændene i de enkelte Thing paa Grund af manglende Forhandlingsgjenstande. Helligdage eller deslige kunne udsætte Thingets Møder en kort Tid.
