99
lige, konstitutionelle Betydning, kan nævnes Aab. Br. 4. Aug. 1852, 4. Juni 1864, der kun havde til Hensigt at regulere Folkethingets Valgperiode.
2. Gjenstand for Opløsningen er saavel den overordentlige, som den ordentlige Rigsdag, s. Grl. § 22, smh. med § 21, og begge ere i saa Henseende undergivne de samme Regler. Fremdeles kan ikke blot hele Rigsdagen, men ogsaa et enkelt Thing opløses. Naar kun et af Thingene opløses, kan det andet Thing ikke fungere, men dets Møder skulle udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles, s. Grl. § 22. Paa Opløsning af et enkelt Thing haves ikke faa Exempler, s. Aab. Br. 4. Aug. 1852, 13. Jan. 1853, 20. Okt. 1854, 4. Juni 1864.
3. Med Hensyn til Betingelserne for Opløsningsretten kan der først spørges, om det er nødvendigt, at Rigsdagen skal være samlet. Grl. § 22 forudsætter efter sine Udtryk, at Rigsdagen er samlet, og den under Nr. 1 angivne Betydning af Opløsningen taler ogsaa for, at dette Middel ikke bør anvendes, uden hvor der ikke er nogen Udsigt til, at Konflikten kan bilægges i Mindelighed, hvorom der i Almindelighed ikke kan haves nogen fuldkommen Vished, saa længe Rigsdagen ikke har været samlet. Ligesom denne Betragtning imidlertid ikke kan gøres gjældende i de Tilfælde, hvor Opløsningen ikke har den almindelige, konstitutionelle Betydning, s. Aab. Br. 4. Aug. 1852, 20. Juni 1855, og ligesom Forholdene ogsaa udenfor disse Tilfælde undtagelsesvis kunne stille sig saaledes, at det med Sikkerhed lader sig forudsee, at en yderligere Forhandling med den nuværende Rigsdag ikke vil føre til noget Resultat, saaledes er den omtalte Forudsætning i Grl. § 22 ogsaa mindre afgjørende, da denne Paragraphs Bestemmelse om Udsættelse af det ene Things Møder, naar det andet opløses, kun kan fase Betydning, naar Rigsdagen er samlet. Man kan derfor i Mangel af bestemt, positiv Hjemmel neppe indskrænke Kongens Opløsningsret paa den omhandlede Maade, s. ogsaa Larsens samlede Skrifter I. 3. 125.
7*
