3
Rigets Fællesanliggender gjældende Grundlov 18. Nov. 1863 tillagde Kongen Ret til at udnævne et ikke ubetydeligt Antal Medlemmer af Landsthinget, s. Grl. 1863 §§ 20, 26, jfr. den ældre Forfl. 1855 §§ 24, 25, hvorefter Kongen endog kunde vælge 1⁄4 af hele Rigsraadets Medlemsantal, og Fdn. 26. Juli 1854 § 10. Det indskrænkede Antal Kongevalg, der fandt Sted efter Adn. 28. Mai 1831 § 3, Fdn. 15. Mai 1834 § 1, havde navnlig til Hensigt at sørge for, at den fornødne Sagkundskab var tilstede, og at de vigtigere Interesser ikke savnede Talsmænd. I Fdn. 7. Juli 1848 § 1 fremtraadte Kongevalgene derimod mere som et foreløbigt Surrogat for det konservative Element, hvis Tilstedeværelse ikke var sikkret ved det ved Fdn. fastsatte Etkammersystem med almindelig Valgret.
En anden Modifikation i den ovennævnte Grundsætning har Grl. 1866 indført derved, at der er tilagt de høistbeskattede Vælgere en særegen Ret til dels umiddelbart, dels middelbart at vælge Medlemmer til Landsthinget, s. Grl. §§ 36, 37, medens efter Grl. 1849 Reglerne om Valgretten til Folkethinget og til Landsthinget vare ganske de samme, s. Grl. 1849 § 39, jfr. § 35. Denne Forandring sigter ligeledes til at sikkre Landsthingets konservative Karakter, der ikke antoges for tilstrækkelig betrygget ved de i Grl. 1849 fastsatte Garantier med Hensyn til Valgbarhed, Valgmaade osv. Imidlertid fremtræder den anførte Regel i Grl. 1866, der, ligesom Reglen om Kongevalgene, kun har Hensyn til Landsthinget, ikke som en Ophævelse af Reglen i Grl. 1849, men kun som en Modifikation af dette, idet endnu bestandig de samme Personer, der ere valgberettigede til Folkethinget, ogsaa ere valgberettigede til Landsthinget, kun med en Begrændsning i Henseende til Valgrettens Udøvelse. s. Grl. 1866 §§ 35-37.
Derimod gjælder fremdeles den Regel uforandret, at Rigsdagen ikke repræsenterer de enkelte Stænder eller Klasser af Folket. De før 1660 bestaaende Rigsdage vare ikke nogen Folkerepræsentation, men kun en Stænder-
