105
jfr. Straffelovens § 95, er tillagt Rigsdagen. Om de enkelte Things Ret til at prøve Gyldigheden af deres Medlemmers Valg er handlet ovenfor i §§ 102 og 103; de øvrige kollegiale Rettigheder ville blive omhandlede nedenfor, navnlig i. Forbindelse med Fremstillingen af Forretningsgangen ved Rigsdagen.
Repræsentativrettighederne ere de, der tilkomme Rigsdagen som Organ for Folkevillien. Disse Rettigheder udøves i Reglen af Rigsdagen som en Enhed gjennem Rigsdagsbeslutninger, der tilveiebringes derved, at begge Thing, hvert for sig, vedtage overensstemmende Beslutninger om den paagjældende Gjenstand. Imidlertid gives der fra denne Regel adskillige Undtagelser, idet visse Repræsentativrettigheder kunne udøves af de enkelte Thing og da atter enten af begge Thing, hvert for sig, eller kun af et af dem, og andre udøves af den forenede Rigsdag.
Med Hensyn til Indholdet og Beskaffenheden af de repræsentative Rettigheder kan man skjelne mellem Rigsdagens Ret til i Forening med Kongen at udøve lovgivende Myndighed, Rigsdagens Ret til at føre Kontrol med hele Statsstyrelsen og endelig dens Ret til i visse overordentlige Tilfælde selvstændig at fatte de fornødne Beslutninger med Hensyn til Udøvelsen af den kongelige Magt, hvilken sidste Myndighed dog udøves gennem den forenede Rigsdag, s. Grl. § 8. Rigsdagens kontrollerende Myndighed bestaaer atter dels deri, at dens Samtykke udfordres til visse efter deres Natur administrative Foranstaltninger, hvilket Samtykke da enten kan blive at meddele i Lovsform, s. Grl. §§ 47, 48, 49 eller som simpel Rigsdagsbeslutning, s. Grl. §§ 4, 10, 18, 23, eller endog som Beslutning af et enkelt Thing, s. Grl. §§ 26, 69, dels i Rigsdagens Ret til en selvstændig Virksomhed for at kontrollere Regeringens Handlemaade, hvilken Virksomhed atter kan udøves enten af Rigsdagen som Helhed, s. Grl. § 50, eller af et enkelt Thing, s. Grl. §§ 14, 45, 62.
