Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/118

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

110

ikke maa overstige, s. Skolelov 8. Marts 1856 § 7c, Skattelov 19. Febr. 1861 § 16. Forsaavidt saaledes intet bestemt Beløb er fastsat, skeer den fornødne Fastsættelse af den paa den Enkelte faldende Skat uden den lovgivende Magts Medvirkning ved de kommunale Autoriteter, som fastsætte Ligningen; men da denne skeer i Henhold til de ved Lov eller paa anden gyldig Maade foreskrevne Regler for Skattens Fordeling, kan heri ikke siges at ligge en Paalæggelse eller Forandring af Skat.

Afseet herfra synes der at være Grund til at skjelne mellem Foranstaltninger, der gaae ud paa at paalægge nye Skatter eller forhøie de ældre eller forandre Ligningsbasis eller det Forhold, hvori de forskjellige Ligningsbaser bære Skattebyrden, paa den ene Side, og blotte Nedsættelser eller Ophævelser af ældre Skatter paa den anden Side.

A. Til den første Klasse af Foranstaltninger synes en Lov at maatte udkræves, idet de paa det Stærkeste berøre Borgernes Retsforhold og saaledes efter deres Natur henhøre under den lovgivende Magts Omraade. Imidlertid har man reist Indvendinger herimod fra et dobbelt Synspunkt, s. Larsens saml. Skr. I 3. 130—31:

1) Fra den ældre Ret, hvorefter slige Foranstaltninger formentlig vare unddragne Provindsialstændernes Kompetence. Skjøndt nu Bestemmelser om de kommunale Afgifter i og for sig vel kunde indbefattes under Udtrykkene i Adn. 28. Mai 1831 § 4, skal det ikke negtes, at Adn. § 6 gjør det tvivlsomt, om § 4 har tænkt paa disse Afgifter, ligesom kommunale Skattelove heller ikke findes forelagte Stænderne, uden forsaavidt enkelte Love, der allerede af andre Grunde maatte forelægges, indeholde Bestemmelser desangaaende, s. f. Ex. Fdn. 29. Sept. 1841. Imidlertid er dette mindre afgjørende, dels paa Grund af Stændernes indskrænkede Kompetence, der ikke udstrakte sig til alle Love, dels fordi Forandringer i Kommunalafgifterne af større Betydning overhovedet ikke findes foretagne. At Plakaterne 17. Mai 1836, 18. Apr. 1843 og 4. Apr. 1848 ikke ere fore-