113
Undertiden overlades det ved Lov Regeringen nærmere at fordele en vis Skat i Overensstemmelse med de i selve Loven fastsatte Regler, s. f. Ex. Lov om Ligningsskatten 20. Juni 1850 § 3, Lov om en overordentlig Skat 25. Juli 1867 § 2, mfl.
Forholdet mellem Skattelovene og Finantsloven og denne Lovs Betydning med Hensyn til Skatternes Opkrævning vil blive omhandlet nedenfor i Læren om Finantsloven.
Andet Underafsnit. Om Rigsdagens kontrollerende Myndighed.
A. Om Rigedagens Virhomhed med Hensyn til Finantsloven.
§ 113. Historisk Indledning.
Fastsættelsen af Statens Indtægter og Udgifter er efter sin Natur et Forvaltningsanliggende og henhører ikke under Lovgivningeomraadet. Dette var ogsaa Reglen under den for Grl. 1849 bestaaende Forfatningstilstand, s. Reskr. 11. Apr. 1841[1]). Ved det nævnte Reskript offentliggjordes et Normalreglement, der indeholdt en Sammenstilling af samtlige Statens Indtægter og Udgifter, saaledes som disse under almindelig Omstændigheder burde være. Til dette Normalreglement skulde de aarlige Finantsbudgetter, der approberedes af Kongen, saa vidt muligt slutte sig. Udenfor det approberede Budget maatte ingen Udgift finde Sted, uden at den nøieste Overveielse med Finantsbestyrelsen havde fundet Sted, og Kongens Approbation derpaa var erhvervet. Ligeledes skulde Statsregnskabet approberes af Kongen, og endelig skulde saavel Budgettet, som Regnskabet offentliggjøres ved Trykken, s. nærmere Reskr. 11. Apr. 1841. Derimod lod Kongen sig ikke bevæge til at gaae ind paa Provindsialstændernes Andragende om, at toaarige Budgetter stedse maatte forelægges Stænderne til Betænkning, inden de endelig approberedes, hvilket ei heller
- ↑ Findes i Schous Udtog af Forordninger.
Holck: Statsforfatninge-Ret. II.
8
