117
Fremdeles er den tidligere bestaaende Adskillelse mellem fælles og særlige Indtægter og Udgifter, s. Grundlovsbestemmelse 29. Aug. 1855 § 4, Forfl. 1855 §§ 52—55, Grl. 1863 §§ 54—58, bortfalden ved den nugjældende Grundlov, saa at alle Statens Indtægter og Udgifter blive at behandle efter samme Regler. Endelig voteres alle Statens Indtægter og Udgifter ved en og samme Finantslov, og ikke, saaledes som efter Forfl. 1855 § 52 og Grl. 1863 § 54, ved særskilte Love for de forskjellige Ministerier.
Af den anførte Regel følger, at der selv i de Tilfælde, hvor en Udgift er fastsat ved en sædvanlig Lov, maa sørges for, at der ved Finantsloven meddeles Bemyndigelse til Udgiftens Afholdelse, s. Grl. § 49, Finantslov 21. Mai 1867 § 27.
Det kan ikke betragtes som nogen virkelig Undtagelse fra den opstillede Hovedregel, at en Udgifts Afholdelse ifølge Grl. § 49 er tilstrækkelig hjemlet, naar den har Hjemmel i en Tillægsbevillingslov; thi en saadan Lov maa betragtes som et Tillæg til eller en Bestanddel af Finantsloven, s. Grl. § 50, og maa behandles efter lignende Regler, som denne, s. Grl. § 48. Derimod finder en i Forholdenes Natur begrundet Undtagelse Sted, forsaavidt forskjellige Statsindtægter og Statsudgifter, som slet ikke passere de offentlige Kasser, udelukkes fra Finantsloven, hvilket navnlig gælder om de Sportler, der tilfalde forskjellige Embedsmænd, og om de med disse Embeders Bestyrelse forbundne Udgifter. Denne Lønningsmaade er iøvrigt bleven betydelig indskrænket ved Lov om Retsbetjentes Lønning 19. Febr. 1861.
Som ovenfor berørt, skal Finantsloven dog kun indeholde et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter i det paagjældende Finantsaar, s. Grl. § 48. Finantsaaret regnes i Henhold til Aab. Brev 5. Juni 1849 fra 1. April til 31. Marts. Af den angivne Regel følger den Sætning, at en ved Finantsloven bevilget Sum, der ikke er kommet til Anvendelse i Finantsaaret, ikke i Henhold til den givne
