Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/128

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

120

de ordentlige, dels de overordentlige Udgifter. Til de ordentlige Udgifter høre Udgifterne til Civillisten, Appanagerne, Rigsdagen og Statsraadet, fremdeles til Statsgældens Forrentning og Afbetaling og til Pensionsvæsenet og endelig Udgifterne til de forskjellige Ministerier. Under Justitsministeriet opføres Udgifterne for Islands og Færøernes Vedkommende, under Kirke- og Undervisningsministeriet Udgifterne til det kongelige Theater og Kapel, der erholder et Tilskud af Staten, men hvis Udgifter i Øvrigt fastsættes ved et af Ministeriet approberet Budget, med Hensyn til hvilket Finantsloven kun indeholder visse almindelige Regler. I Forbindelse med Kultusministeriet fremtræde i Finantsloven adskillige Instituter med særegne Fonds, hvis Budgetter optages og bevilges ved Finansloven, saasom Universitetet, Sorø Akademi, det lærde Skolevæsen mfl, Derimod vandt et af Regeringen i Rigsdagens 12te Session fremsat Forslag om, at Folkekirken paa samme Maade skulde opføres paa Finantsloven som et Institut med særegne Fonds, ikke Rigsdagens Bifald, og paa Finantsloven opføres derfor kun de i Statskassen umiddelbart indflydende, kirkelige Indtægter, samt de fornødne Tilskud af Statskassen til kirkelige Øiemed. I Forbindelse med Finantsministeriet opføres endelig den almindelige Enkekasse og Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842 samt Livsforsikkringsanstalten i Kjøbenhavn.

Derefter opføres andre og overordentlige Stats- udgifter. Disse bevilges dog kun til en bestemt Anvendelse, og der opføres ikke paa Finantsloven nogen almindelig Sum til uforudsete Udgifter, hvorimod der under enkelte specielle Branker bevilges mindre betydelige Beløb til dette Øiemed.

Til Slutning følger den saakaldte Bevillingsparagraph, som bemyndiger Regeringen til Afholdelsen af de Udgifter, som flyde af de i samme Rigsdagssamling vedtagne Love, jfr. herom nærmere nedenfor, og endelig en Paragraph, der indeholder nogle særegne Forbehold.