Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/138

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

130

Ret til at negte hver enkelt Indtægts- eller Udgiftspost, Saafremt nu Rigsdagen negter Indtægten af en i Finantslovforslaget opført Skat, har dette ganske vist ikke den Virkning, at Skatteloven eller den ved samme begrundede Skatteforpligtelse ophæves eller forandres; men Negtelsen har dog den Følge, at Skattens Opkrævning ikke kan skee i det paagjældende Finantsaar, medmindre særlig Hjemmel dertil erhverves. Hensigten med den forskjellige Maade, hvorpaa Bestemmelserne i Grl. § 49, 1. og 2. M. ere affattede, har vistnok ogsaa kun været at fremhæve den Forskjel, der i Virkeligheden bør være mellem Rigsdagens Behandling af Indtægtssiden og Udgiftssiden, idet hin for den aldeles overveiende Del hviler paa Love og navnlig paa Skattelove, som ved Finantslovens Behandling ligefrem bør lægges til Grund. Det synes derfor at burde antages, at saafremt Rigsdagen maatte negte at opføre Indtægten af en i en bestaaende Skattelov hjemlet Skat paa Finantsloven, vil denne Skat ikke kunne opkræves, men Regeringen maa da søge at tilveiebringe den fornødne Hjemmel ved en Tillægsbevillingslov eller efter Omstændighederne ved at opløse Rigsdagen og paany forelægge Finantsloven. Efter det Anførte kan der uden Tvivl heller ikke af den Omstændighed, at Grl. § 49 kun taler om Skatter, udledes, at en modsat Regel skulde gjælde om andre Indtægter. Grl. § 49 har ikke til Hensigt særlig at hiemle den Sætning, at ingen Indtægt maa modtages uden Hjemmel i Finants- loven [1]), en Sætning, der efter det ovenfor Bemærkede allerede maa antages hjemlet ved Grl. § 48, men har særlig fremhævet Skatterne, fordi disse danne den vigtigste Ind-

tægt. Det maa derfor vistnok antages, at heller ikke nogen

  1. Naar den tilsvarende Sætning udtrykkelig udtales med Hensyn til Udgifterne, er dette uden Tvivl begrundet i, at der langt hyppigere vil blive Spørgsmaal om Udgifter udenfor Finantsloven end om Ind- tægter, og at Faren ved Afholdelsen af uhjemlede Udgifter er langt større end ved Modtagelsen af uhjemlede indtægter.