Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/142

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

134

den første Betingelse for, at Udgiften kan siges at være hjemlet ved Finantsloven, at der paa en enkelt, bestemt Konto i samme er bevilget Penge til det paagiældende Øiemed. Hvorvidt man i saa Henseende skal gaae i sine Fordringer, afhænger af den Specialitet, hvormed Finantsloven er affattet, i hvilken Henseende der kan være betydelig Forskjel mellem de forskjellige Klasser af Udgifter. Navnlig vil der under overordentlige Forhold, især Krigsforhold, være Grund til at bevilge en større, samlet Sum til et vist Fællesøiemed, s. f. Ex. Lov om Bevilling af overordentlige Udgifter 21. Dec. 1863, Lov om overordentlige Indtægter og Udgifter 12. Sept. 1864. I saadanne Tilfælde kunne de til det paagaeldende Fællesøiemed anvendte Udgifter ikke negtes at have Hjemmel i Finantsloven; men ligesom Regeringen ikke ved denne Form af Bevillingen fritages for sin Forpligtelse til at aflægge forsvarligt Regnskab, s. Rigsdagstidende: ordentlig Samling 1866-67 Anhang B Sp. 1084-85, saaledes bliver Regeringen naturligvis ogsaa ansvarlig, forsaavidt de bevilgede Pengemidler have været anvendte paa en ødsel og tiforsvarlig Maade. Forsaavidt da den bevilgede Sum ikke er overskreden, vil Udgiften i Almindelighed være tilstrækkelig hjemlet. Vel vil den selv i dette Tilfælde kunne mangle Hjemmel i Finantsloven, naar nemlig de for Summens Anvendelse fastsatte Regler ere fravegne, f. Ex. naar den Plan, i Henhold til hvilken et Bygningsarbeide er bevilget, i væsentlig Grad er forandret, men i Reglen vil det dog ikke være nødvendigt at søge nogen særlig, efterfølgende Hjemmel i Anledning af slige Afvigelser, hvorimod de ville være at afgjøre ved Rigsdagens Beslutning med Hensyn til Statsregnskabet, s. Grl. § 50.

Paa den anden Side vil Udgiften ofte kunne siges at være hjemlet ved Finantsloven, selv om den bevilgede Sum er overskreden. Finantsloven skal nemlig efter Grl. § 48 kun indeholde et Overslag, og det kan derfor ikke opstilles som nogen ubetinget Regel, at de i samme opførte Beløb