139
extraordinaire Forhold, som ved Finantslovens Vedtagelse forelaae Rigsdagen. Der vil derfor ikke gyldig kunne tages Beslutning om Afholdelse af en ved Finantsloven negtet Udgift, medmindre Forholdene have forandret sig, siden Rigsdagens Beslutning blev taget. Naar saaledes Rigsdagen har negtet en Bevilling til Foranstaltninger i Anledning af en befrygtet Koleraepidemi, fordi den anseer Frygten for ugrundet; vil den paagjældende Udgift trods Negtelsen kunne afholdes, saafremt Sygdommen virkelig maatte indtræde. Har det Tilfælde, der foranlediger Udgiften, vel været forudseet af Regeringen, men denne desuagtet ikke har begjæret nogen Bevilling af Rigsdagen, vil en saadan Fremgangsmaade vel kunne paadrage vedkommende Minister Ansvar, men selve Beslutningen om Udgiftens Afholdelse kan, saafremt virkelig en paatrængende Nødvendighed har været tilstede, neppe ansees for ulovlig.
d) At Rigsdagen ikke er samlet. Denne Fordring er vistnok begrundet i Sagens Natur, idet det, naar Rigsdagen er samlet, er Regeringens Pligt at søge den fornødne Bevilling hos denne[1]), ligesom den ogsaa bestyrkes ved Forfl. 1855 § 54 og Grl. 1863 § 58, jfr. Grl. 1866 § 25, men i Øvrigt er denne Fordring ikke med Strenghed fastholdt fra Rigsdagens Side, s. Folkethingstidende 8. Session Sp. 3043.[2]
e) Om end alle de nævnte Betingelser ere tilstede, er Udgiftens Afholdelse dog endnu ikke retfærdiggjort. Da Grl. § 49 ganske almindelig foreskriver, at ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i Finantsloven eller en Tillægsbevillingslov, indeholder Beslutningen om den uhjemlede Udgift, selv om denne er nok saa vel begrundet i Realiteten, og selv om det efter de foreliggende Forhold maa ansees for Regeringens ubetingede Pligt at foretage den, en formel Ulovlighed. Den er i saa Henseende for-
- ↑ De Betænkellgheder, som kunne fremkaldes ved den dermed forbundne Offentlighed. kunne, i alt Fald tildels, fjernes ved at lade Sagen behandle i et hemmeligt Møde, s. Grl. § 65.
- ↑ Rettebladet: "Denne Fordring gjøres practisk slet ikke."
