Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

8

m. fl., thi dette er ligefrem begrundet i, at ethvert Thing danner en særskilt Korporation. Ei helle kan det betragtes som en virkelig Undtagelse, at ethvert Things Beslutning i de Sager, hvor der kræves Overensstemmelse, har den negative Betydning, at der ikke kan komme noget Resultat ud, saa længe det negter sit Samtykke eller dog ikke vil give det paa den Maade, som det andet Thing eller Regeringen forlanger. Derimod gives der en dobbelt Række af virkelige Undtagelser fra den angivne Hovedregel. Til den første Klasse høre de Tilfælde, hvor der er tillag et enkelt Things Myndighed til at tage Beslutning om en Handlen eller Virksomhed, der gaaer ud over Thingets indre Anliggender, hvilken Myndighed da atter enten kan være tillagt enhver af Rigsdagens Afdelinger, s. Grl. §§ 45, 46, 64, eller være forbeholdt et af Thingene, s. med Hensyn til Folkethinget Grl. §§ 14, 69, med Hensyn til Landsthinget §68. Den anden Klasse af Undtagelser dannes af de Tilfælde, hvor Folkethinget og Landsthinget træde sammen, saa at de danne en Forsamnling, den forenede Rigsdag, s. Grl §§ 8, 67. Det følget imidlertid af den ovenfor opstillede Hovedregel, at der ikke blot til Rigsdagens Vedtagelse af Love, være sig sædvanlige Love eller Grundlove, altid udfordres en af begge Thing, hvert for sig, fattet, overensstemmende Beslutning, s. Grl § 53, men at i Almindelighed ogsaa paa andre Steder i Grundloven Udtrykket »Rigsdagens Beslutning eller Samtykke« maa forstaaes paa lignende Maade, s. Grl. §§ 4, 10, 18, 21, 50, saa at der kun bliver Tale om Beslutninger af den forenede Rigsdag, hvor dette støttes paa en udtrykkelig Bestemmelse i Grundloven eller paa en saadan Bestemmelses Analogi eller Grundsætning, s. Grl. § 8, og ovenfor § 37 Nr. 2 og § 40 i Slutningen.

__________