Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/172

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

er tilstrækkeligt, at det til Erhvervelsen fornødne Penge- beløb bevilges ved Finantsloven.

Til Afhændelsen af Eiendomme, der ikke kunne henregnes til Domainer, behøves ingen Lov. Forsaavidt den Eiendom, om hvis Afhændelse der er Spørgsmaal, er mindre betydelig, synes Af hændelsen endog at maatte betragtes som et rent administrativt Foretagende, saa at der kun bliver Spørgsmaal om at bevilge den ved Afhændelsen erhvervede Indtægt paa Finantsloven, s. Skr. 30. Apr. 1852. Er den derimod af større Betydning, saa at dens Afhændelse maa siges at gaae ud over den lovlige Bestyrelse af Statsformuen, bør uden Tvivl et Samtykke af Rigsdagen erhverves, navnlig gjennem en Bemyndigelse ved Finantsloven, s. Finantslov 21. Mai 1867 § 3 A 2, § 23 i Slutningen. Ved betydeligere Afhændelser er dog jevnlig en Lov bleven anvendt, s. Landsthingstidende 14. Session Sp. 118, uden at noget fast Princip kan siges at have gjort sig gjældende.

De ovenfor opstillede Regler om Afhændelsen af Statens faste Eiendomme ville i Almindelighed ogsaa være anvendelige med Hensyn til faste Eiendomme, der tilhøre de offentlige Stiftelser, hvis Indtægter og Udgifter bestemmes ved Finantsloven, s. Lov om Selveiendoms Indførelse 3. Marts 1852, Lov om Hellestrup Hovedgaards Afhændelse 10. Marts 1852.

2. Grl. § 47 bestemmer fremdeles, at intet Statslaan maa optages uden ifølge Lov, hvorved ligeledes tænkes paa en sædvanlig, af Rigsdagen vedtaget og af Kongen stadfæstet Lov, saa at en ved Finantsloven given Hjemmel ikke er tilstrækkelig. Herunder indbefattes ikke blot Statslaan i strengeste Forstand, s. Lov 9. Marts 1850, 21. Dec. 1863, Lov om Tilveiebringelse af extraordinaire Midler 12; Sept. 1864[1]),

  1. Som de anførte Exempler vise, pleier Loven kun at bemyndige Regeringen til at optage et Statslaan af en vis Størrelse paa billigste Maade, idet Forbehold af Approbation vilde vanskeliggjøre Handelen, og Fastsættelsen af et Maximum opskrue Prisen.