175
de forfatningsmæssige Institutioner, ansees med Strafarbeide eller Statsfængsel. Som ovenfor bemærket, omfatter denne Bestemmelse ogsaa Angreb paa Rigsdagens Frihed, der ikke tillige kunne betragtes som Angreb paa dens Sikkerhed. Et nærbælægtet Forhold omhandles i Straffelovens § 87, hvorefter den, der ved Vold, Trusel om Vold eller paa anden ulovlig Maade søger at forhindre Rigsdagens Sammentræden og Virksomhed til en given Tid[1]), uden at en Kuldkastelse af Forfatningen tilsigtes, straffes med Strafarbeide eller Statsfængsel indtil 8 Aar[2]).
Paatalen af den i Grl. § 43 omhandlede Forbrydelse foretages af de almindelige Aktionsmyndigheder, s. derimod Straffelovens § 97, og ved de almindelige Domstole, medmindre Betingelserne for Rigsrettens Kompetence ere tilstede, s. Grl. §§ 14, 69. Kongens Benaadningsret er her ikke undergivet nogen Indskrænkning, uden forsaavidt Slut- ningsbestemmelsen i Grl. § 26 kommer til Anvendelse.
Andet Kapitel. Om de Rettigheder, der tilkomme begge Thing, hvert for sig.
§ 124.
Det vedkommer os ikke her, at i de Tilfælde, hvor en Lov eller en Rigsdagsbeslutning skal tilveiebringes, ethvert af Rigsdagens Thing maa medvirke ved særskilt at tage sin Beslutning, og at følgelig det enkelte Things Negtelse af at fatte nogen Beslutning eller at slutte sig til den af det andet Thing tagne Beslutning bevirker, at Sagen indtil
Videre bortfalder, thi i disse Tilfælde virker det enkelte
- ↑ Klasse hermed stiller Paragraphen det at forhindre Foretagelsen af de forfatningsmæssige Valg.
- ↑ Forskjellen mellem Straffelovens §§ 87 og 95 synes at ligge deri, at den sidstnævnte forudsætter, at den Paagjældende søger at tvinge Rigsdagen til eller hindre den i at tage en vis bestemt Beslutning, medens § 87 sigter til en midlertidig Standsning af Rigsdagens Virksomhed.
