Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/186

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

178

Mellemtiden mellem Rigsdagens Sessioner, da de ellers ikke let ville være i Stand til forsvarlig at røgte deres Hverv. Derimod maae de, da de repræsentere det bestemte Thing, som har valgt dem, ophøre, naar dettes Funktionstid udløber, være sig ved en Opløsning eller efter de almindelige Regler. Navnlig synes en af Landsthinget nedsat Kommission ogsaa at maatte Ophøre, naar i Medier af Grl. § 39 Halvdelen af Landsthingets valgte Medlemmer afgaaer. Forsaavidt Kommissionen medfører Udgifter, maae disse naturligvis paa sædvanlig Maade bevilges ved Finantsloven. Benyttelsen af den omhandlede Institution forudsætter i Øvrigt, naar den skal faae sin fulde Betydning, Fastsættelsen af nærmere Regler om den Maade, hvorpaa Kommissionen skal gjøre sin Myndighed gjældende, navnlig ligeoverfor private Personer. Det er maaskee Manglen af saadanne Regler, der har bevirket, at Institutionen aldrig er bleven benyttet, skjøndt en tilsvarende Bestemmelse fandtes i Grl. 1849 § 50.

3. Efter Grl. § 62 kan enhver Rigsdagsmand i det Thing, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. Forsaavidt en saadan Forespørgsel (Interpellation) ikke staaer i Forbindelse med en anden, paa Dagsordenen opført Sag, maa den skriftlig og bestemt affattet indgives til Thingets Formand, som anmelder den for Thinget, hvorefter dette afgjør, om Forespørgselen maa stilles. Thingets Samtykke kan meddeles enten udtrykkelig eller stiltiende, idet Afstemning kun finder Sted, naar det forlanges, og i saa Fald uden foregaaende Forhandling. Naar Thinget samtykker, foretages Forespørgslen, efter at være meddelt vedkommende Minister, i et følgende Møde, i hvilket det reiste Spørgsmaal kan yderligere forfølges saavel af Spørgeren, som af andre Medlemmer, men ingen Beslutning maa fattes, s. Forretningsorden for Folkethinget § 23, for Landsthinget § 27. Ministrene maa ansees for pligtige at møde og svare paa den