179
stillede Forespørgsel, men Svaret kan naturligvis gaae ud paa, at Ministeren ikke er i Stand til at besvare Spørgsmaalet, eller at han f. Ex. paa Grund af svævende Forhandlinger anseer det for utilraadeligt at besvare det.
4. Naar Thinget ikke finder Anledning til at fatte Beslutning om et Andragende, kan det henvise samme til Ministrene, s. Grl. § 64, jfr. § 63. En saadan Henvisning, der kan skee med eller uden udtrykkelig Anbefaling, og som i Reglen forudsætter, at Andrageren først forgjæves har henvendt sig til vedkommende Ministerium, tilkjendegiver i Almindelighed, at Thinget anseer Sagen for værdig til nærmere Undersøgelse og derfor opfordrer Ministeren til at foretage en saadan og derefter foranstalte det videre Fornødne.
5. Ethvert af Thingene maa fremdeles være berettiget til at vedtage Resolutioner eller Beslutninger, hvorved det foreløbig udtaler sine Anskuelser om visse Forholds nærmere Ordning eller sine Forventninger om, at en vis Foranstaltning vil blive truffet o.s.v. Vedtagelsen af Beslutninger, for derved at udtale sin Mening om visse Forholds Ordning, er i Øvrigt en mindre hensigtsmæssig Fremgangsmaade, da Thinget derved bindes i sine Anskuelser, uden at opnaae noget umiddelbart Resultat. Imidlertid er denne Form ikke sjelden benyttet, s. f. Ex. Folkethingsbeslutning om Oprettelsen af en Sø- og Handelsret, Folkethingstidende 9. Session Sp. 3799, Anhang A Sp. 887—88, jfr. Lov 19. Febr. 1861; overensstemmende Beslutninger af Folkethinget og Landsthinget om Retsbetjentes Lønning med fast Gage, s. Rigsdagstidende 11. Session Anhang A Sp. 1081—84, jfr. Lov 19. Febr. 1861; Folkethingsbeslutning om Gjennemførelse af Grl. 1849 §§ 76 og 79, s. Rigsdagstidende 13. Session Anhang A Sp. 1507—8; Folkethingsbeslutning om Undersøgelse af Overskridelserne ved Vridsløselille Forbedringshus, s. Rigsdagstidende 11. Session Anhang A Sp. 1079—80, mfl., jfr. Folkethingstidende 14. Session Sp. 765—66. De her omhandlede Beslutninger maae i Øvrigt vel adskilles
