181
strene for de dem ved Rigsretten idømte Straffe, s. Grl. § 26. Endelig er Folkethingets Samtykke nødvendigt, for at Kongen kan lade andre Personer tiltale ved Rigsretten for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, s. Grl. § 69. I Forbindelse hermed kan maaskee ogsaa nævnes det særegne Fortrin med Hensyn til Behandlingen af Finantsloven og Tillægsbevillingsloven, som ved Grl. § 48 er tillagt Folkethinget.
Landsthinget har Ret til blandt sine egne Medlemmer at vælge Halvdelen af Rigsrettens Medlemmer, s. Grl. § 68 Rigsrettens Thingbøger autoriseres af Landsthingets Formand og forsynes med Thingets Segl, s. Rigsretslov 3. Marts 1852 § 14.
Fjerde Kapitel. Om de Rettigheder, der tilkomne den forenede Rigsdag.
§ 126.
Ifølge Grl. § 67 dannes den forenede Rigsdag ved Sammentræden af Folkethinget og Landsthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Things Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen. Der tilkommer den forenede Rigsdag dels visse kollegiale Rettigheder, nemlig Ret til at vælge sin Formand og fastsætte de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen, s. Grl. § 67, dels visse repræsentative Rettigheder. Det er imidlertid Grundlovens almindelige Regel, at Rigsdagens Beslutninger maae tilveiebringes ved særskilt Behandling og Afstemning i de to Thing, s. ovenfor § 76, og der bliver derfor kun Spørgsmaal om Folkethingets og Landsthingets Sammentræden til en forenet Rigsdag i de Tilfælde, hvor Saadant tilsiges enten af en udtrykkelig Grundlovsbestemmelse eller af Analogien af eller Grundsætningerne i en saadan. De repræsentative Rettigheder, som herefter tilkomme den forenede Rigsdag, ere ifølge Grl. § 8 følgende:
