184
nedenfor Nr. 5, forstaaes et udtrykkeligt Samtykke. Under Yttringer paa Rigsdagen maae uden Tvivl ogsaa indbefattes de i Udvalgene eller Afdelingerne faldne Yttringer og de i Udvalgsbetænkninger forekommende Udtalelser, hvorimod der paa den anden Side naturligvis kun tænkes paa de Udtalelser, der fremkomme under Rigsdagsmandens Udøvelse af sin Virksomhed som saadan, altsaa f. Ex. ikke paa Yttringer, der falde under hans tilfældige Nærværelse i det andet Thing. Den omhandlede Bestemmelse gaaer ud paa at sikkre den parlamentariske Yttringsfrihed, som ikke vilde være tilstrækkelig betrygget, saafremt nogen Udenforstaaende kunde afgjøre, for hvilke Yttringer Rigsdagsmanden skulde kunne drages til Ansvar, samt paa at værne om Thingets Værdighed, der kunde lide ved en modsat Frem- gangsmaade. Grundlovens Regel gjælder baade om civilt Ansvar, f. Ex. Erstatnings- og Strafansvar for Fornærmelser mod en Privat, s. Forhandlingerne om Redakteur Billes Andragende i Rigsdagens 12. Session, og om egentlig kriminelt Ansvar, f. Ex. for Fornærmelser mod Kongen, s. Forhandlingerne angaaende Justitsministerens Begjæring om Samtykke til at sætte Redakteur Bille under Tiltale, i Rigsdagens 16. Session. Det maa antages, at Thinget, især hvor Begjæringen fremkommer fra Regeringens Side og har en tilstrækkelig bestemt Karakter, saa at det navnlig udtrykkelig opgives, for hvilken Forbrydelse Tiltale agtes iværksat, vil meddele det begiærede Samtykke, hvor Søgsmaalet ikke fremtræder som aabenbart ubeføiet, s. Rigsdagstidende 16. Session Anhang B Sp. 49—58, Folkethingstidende 16. Session Sp. 1076—77. Paragraphens Forskrift frembyder ikke nogen umiddelbar, retlig Hindring for, at en Embedsmand uden Thingets Samtykke kan afskediges paa Grund af sin Optræden paa Rigsdagen, men en saadan Fremgangsmaade vil dog i Almindelighed ikke kunne betragtes som stemmende med Aanden i Grl. § 57, jfr. § 56.
5. Grl. § 57. 1. M. bestemmer, at saa længe Rigsdagen
