185
er samlet[1]), kan ingen Rigsdagsmand uden Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes for Gjæld, ei heller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gjerning[2]). Da denne Fritagelse kun har Hensyn til den Tid, hvori Rigsdagen er samlet, er Thingets Samtykke ikke nødvendigt, for at Bigsdagsmanden efter Rigsdagens Slutning skal kunne fængsles og tiltales paa Grund af sit Forhold udenfor Rigsdagen, s. Grl. § 57. 2. M., ligesom det heller ikke er nødvendigt, at den tidligere stedfundne Fængsling eller Tiltale ophører, naar Rigsdagen træder sammen; kun vil den allerede iforveien anklagede Rigsdagsmand ikke under Rigsdagens Samling kunne fængsles uden Thingets Samtykke. At Paragraphen ikke udelukker Anlæggelsen af civilt Søgsmaal mod Rigsdagsmanden under Rigsdagens Samling, forsaavidt Søgsmaalet ikke gaaer ud paa at drage ham til Ansvar for hans Yttringer paa Rigsdagen, er tilstrækkelig klart. I Øvrigt gjælder det saavel om denne Fritagelse, som om den under Nr. 4 omhandlede, at den paagjældende Rigsdagsmand ikke vilkaarlig kan renuncere paa samme[3]).
6. Endelig kan nævnes Rigsdagsmandens Ret til Diæter og Reiseomkostninger, s. Valglov 12. Juli 1867 § 99 og ovenfor § 104[4]).
- ↑ Til at udvide Bestemmelsen til det Tilfælde, at Rigsdagens Møder ere udsatte, er der neppe tilstrækkelig Grund, s. dog Folkethingstidende 16. Session Sp. 1038—39, 1044.
- ↑ Om Betydningen af Udtrykket »fersk Gjerning«, s. Folkethingstidende 16. Session Sp. 1047-48, smh. med Sp. 1050. 1052, 1058—59.
- ↑ Et Andet er, at den Maade, hvorpaa Risdagsmanden selv stiller sig til Sagen, kan have Indflydelse paa Thingets Beslutning.
- ↑ Om den særegne Ret, der ved Forfl. 1855 §§ 24, 27 og Valglov 2. Okt. 1855 §§ 29—33 var tillagt Rigsdagens Medlemmer til at vælge et vist Antal Medlemmer til Rigsraadet, bliver der ikke længere Spørgsmaal.
