Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/195

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

187

anførte Betragtninger, der overhovedet have motiveret Indførelsen af særegne Bestemmelser om Forretningsordenen. Det stemmer ligeledes hermed, at Afgørelsen af Spørgsmaal om Forretningsordenens Forstaaelse og Anvendelse i Almindelighed ikke tilkommer Thingets Majoritet, men dets Formand. Ved Siden af Forretningsordenens Bestemmelser vil der være at tage Hensyn til den Praxis, som under Anvendelsen af samme maatte have dannet sig i Henseende til tvivlsomme eller ikke særlig omhandlede Tilfælde.

§ 129. Om Thingenes Formænd, Viceformænd og Sekretairer.

Ifølge Grl. § 60 vælger ethvert Thing selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skulle føre Forsædet, s. derimod Forfl. 1855 § 37. Hvert af Thingene vælger en Formand, to Viceformænd og fire Sekretairer, s. Forretningsorden for Folkethinget § 2, for Landsthinget § 1. Alle disse Valg foregaae med absolut Stemmetlerhed undtagen Sekretairernes i Folkethinget, s. Forretningsorden for Folkethinget § 3, for Landsthinget § 2. De gjælde i Folkethinget kun for 4 Uger, dog saaledes at Gjenvalg kan finde Sted, s. Folkethingets Forretningsorden § 2; i Landsthinget derimod for Varigheden af en Session, s. Landsthingets Forretningsorden § 1, hvor det tillige udtales, at Ingen uden Thingets Samtykke kan undslaae sig for at modtage Valget, hvilket derimod i Mangel af positiv Hjemmel ikke kan statueres for Folkethingets Vedkommende.

Formanden leder Forhandlingerne i Thinget, sørger for Ordens Vedligeholdelse, modtager alle Meddelelser til Thinget og forestaaer dets Udfærdigelser, ligesom han overhovedet drager Omsorg for, at Thingets Forretninger kunne have deres behørige Gang, s. Forretningsorden for Folkethinget § 5, for Landsthinget § 3. Vil han tage videre Del i Forhandlingerne end den, der hører til Formandens Virksomhed som saadan, maa han overlade Forsædet til en af Viceformændene, s. Forretningsorden for Folkethinget § 5,