192
ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser[1]). Ingen maa tiltale eller ved Navn anføre et andet Medlem, s. Forretningsorden for Folkethinget §§ 27—29, for Landsthinget §§ 30—32. Ethvert Medlem er pligtigt at underkaste sig Formandens Kjendelse angaaende Overholdelsen af den fornødne Orden. Naar et Medlem i samme Møde er kaldt to Gange til Orden, kan Thinget efter Formandens Forslag aldeles negte ham Ordet i dette Møde, og i Tilfælde af almindeligere Uorden paaligger det Formanden at afbryde eller hæve Mødet. Bifalds- og Mishagsyttringer af Thingets Medlemmer ansees som stridende mod god Orden, s. Forretningsorden for Folkethinget §§ 30, 31, for Landsthinget §§ 33, 34.
6. Ifølge Grl. § 59 have Ministrene i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de ville, idet de i Øvrigt iagttage Forretningsordenen. Foruden den nævnte Ret til uden Begrændsning at kunne tage Ordet, saa ofte de ville, have de tillige en særegen Ret til at stille Ændringsforslag ved et Lovforslags tredie Behandling, s. nedenfor. Derimod ere ogsaa de undergivne Formandens Kjendelse med Hensyn til Overholdelsen af den fornødne Orden Nogen særlig Forpligtelse til at være nærværende ved Møderne paahviler ikke Ministrene, men det ligger i Forholdets Natur, at de jevnlig maae være tilstede og deltage i Forhandlingerne, og ved Interpellationer maae de ansees for pligtige at møde og svare, s. ovenfor § 124 Nr. 3. Stemmeret udøve de kun, naar de ere Rigsdagsmænd, s. Grl. § 59.
7. Foruden den ovenfor omhandlede, kortfattede Protokol, som af Sekretairerne føres over Forhandlingerne, optegnes disse fuldstændig af Stenographer og trykkes i en særegen Tidende, hvis Ordning er overladt Formanden og Sekretairerne med Assistance af de ved Rigsdagen
ansatte, lønnede Embedsmænd og det øvrige, dertil antagne
- ↑ Folkethinget er tillige Oplæsning af trykte Udarbeidelser forhuden.
