Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Anden Del.pdf/214

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

206

Naar man har indskrænket den anførte Hovedsætning ved at tilføie, at den dømmende Myndighed dog ikke kan ansees som en selvstændig Statsmagt ganske i samme Betydning, som den lovgivende og den udøvende Magt, s. Larsens saml. Skr. I 3. 163, kan Rigtigheden heraf vel ikke ubetinget modsiges, forsavidt Domstolenes Opgave er ganske forskjellig fra de andre Statsmagters. Domstolene have nemlig kun efter Opfordring at prøve og afgjøre de dem forelagte Retssager, og deres Afgjørelses Retsvirking strækker sig ikke udenfor disse; de kunne derfor ikke, saaledes som Repræsentanterne for den lovgivende og den udøvende Magt, selvstændig og af egen Drift gribe ind i og anordne Livsforholdene, men dette er en simpel Følge af deres Virksomheds forskjellige Natur. Forsaavidt der derimod i de anførte Yttringer skal ligge en Antydning af, at den dømmende Magt skulde være de andre Statsmagter mere eller mindre underordnet, kan dette i det Væsentlige ikke billiges. At saaledes Domstolenes Forhold kunne omordnes ved Lov, forsaavidt ikke Grundlovsbestemmelser ere til Hinder derfor, s. Grl. §§ 70, 71, 74, følger ligefrem af Sagens Natur og gjælder under lignende Indskrænkninger ogsaa om den udøvende Magts Forhold. At fremdeles den udøvende Magt har at udnævne Dommerne, s. Grl. § 17, og føre et vist Tilsyn med deres Embedsførelse, kan ei heller bevise, at den dømmende Magt skulde være underordnet den udøvende. Naar Dommerne udnævnes af Regeringen, er denne Regel, der i Øvrigt ingenlunde gjælder ubetinget, s. Grl §§ 68, 74. 2. M., 17. 2. M. og Lov om Sø- og Handelsretten 19. Febr. 1861 § 3, ikke begrundet i noget Overordnelsesforhold fra Regeringens Side, men i praktiske Hensyn, og det Tilsyn, der af de administrative Autoriteter føres med Dommerne, indskrænker sig væsentlig til at paasee, at Dommeren overhovedet forretter sit Embede, hvorimod det tilkommer den overordnede Ret at bedømme, hvorledes han ved de enkelte Retshandlinger gjør dette,