212
udtrykkelige Lovbestemmelser, neppe uden Videre kunde bortfalde ved den almindelige Regel i Grl. § 70, saaledes indeholder ogsaa Grl. § 27, der ikke blot taler om Bevillinger, men ogsaa om Undtagelser fra Lovene, tilstrækkelig Hjemmel til at ansee den omspurgte Myndighed for opretholdt i hele det Omfang, hvori den efter de før 5. Juni 1849 gjældende Regler er i Brug, s. ogsaa Kongeloven 1665 Art. 25, 1. 2. 1, der ifølge Epilogen til Grl. 1849 fremdeles ere gjældende. Endvidere følger det af Grl. § 27, at en lignende Myndighed kan tillægges Regering ved en senere Lov, s. Fallitlov 30. Dec. 1858 §§ 5, 6. Ligeledes maa den Myndighed til at meddele processuelle Bevillinger og andre Undtagelser fra de processuelle Love, som tiligere tilkom Kongen eller de paagjældende Øvrigheder, fremdeles vedblive med de i Grl. § 27 hjemlede Begrændsninger, s. Lov om Sø- og Handelsretten 19 Febr. 1861 §§ 51, 53, Lov om Politisagers Behandling 11. Febr. 1863 § 20, Cirk. 1. Nov. 1861, Skr. 28. Jan. 1862 i D. T. 1863. 179, mfl., jur. Ugeskr. 1851. 614, 1861. 339, 771 mfl.
2. Grl. 1849 § 75 bestemte, at den med visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed skulde ophæves ved Lov. Af saadan patrimoniel Jurisdiktion fandtes der efter den tidligere Retsforfatning den Overdommermyndighed i Politisager, som tilkom Lensbesidderne, den Skiftejurisdiktion, som tilkom Lensbesiddere og Eiere af komplette Sædegaarde. Desuden var Skifte- og Auktionsjurisdiktion ifølge særlig Bevilling forbunden med Besiddelsen af visse Eiendomme. Den omhandlede dømmende Myndighed er senere fuldstændig ophævet ved Lov 28. Apr. 1850[1]) og Lov 14. Juni s. A., jfr. provisorisk Fdn. 27. Mai 1848, samt med Hensyn til den
- ↑ Denne Lov angik ikke blot den egentlige, jorddrotlige Skiftejurisdiktion, men ogsaa den, der ifølge særlig Bevilling var knyttet til en fast Eiendom, s. Schlegels Samling af Høiesteretsdomme I 492.
