215
s. Forhandlingerne i Rigsdagens 13de, 14de, 15de og 16de Session. I Øvrigt ere flere Specialretter dels med Hensyn til deres Sammensætning, dels med Hensyn til Bevisreglerne, blevne organiserede efter Grundsætninger, som have nogen Lighed med de for Nævningeretter gjældende, s. Grl. § 68, 2. midl. Best., Rigsretslov 3. Marts 1852 §§ 2, 77, 79, Lov om Sø- og Handelsretten 19. Febr. 1861 §§ 2, 3, jfr. § 44, og Lov om Politisagers Behandling 11. Febr. 1863 § 16.
6. Om den i Grl. § 73, jfr. 3. midl. Best., givne Regel, at Dommerne ikke kunne afsættes uden ved Dom ei heller forflyttes mod deres Ønske, er handlet ovenfor i § 61.
§ 138. Om Forholdet mellem den dømmende og den udøvende Magt.
Det første Spørgsmaal, som her møder os, er det, hvorledes Grændsen bør drages mellem de Anliggender, der ere henlagte til Domstolene, og dem, der henhøre under den udøvende Magts Afgjørelse. Undersøgelse af dette Spørgsmaal hører hjemme i Processen, s. Nellemann: Civilprocessens alm. Del S. 61-87, eller Statsforvaltningsretten, og vi skulle derfor her indskrænke os til at bemærke, at man ikke kan opstille nogen almindelig Regel om Grændsen mellem Retssager og Administrationssager, men at Spørgsmaalet i ethvert Tilfælde maa besvares efter Lovgivningens Bestemmelser, i hvilken Henseende der dog naturligvis ikke blot maa sees paa det enkelte Lovbuds Ord, men tillige paa Lovgivningens Grundsætninger om Ordningen af det paagjældende Retsforhold eller den paagjældende Gruppe af Retsforhold.
Det er indlysende, at der let kan opstaae Tvist, om et givet Forhold hører under Øvrighedens eller Domstolenes Afgjørelse, og der bliver da Spørgsmaal om, hvem Afgjørelsen af Tvivsten tilkommer. En saadan Tvist kan enten opstaae derved, at Øvrigheden afgjør et Forhold, medens den interesserede Part paastaaer, at dets Afgjørelse tilkommer Domstolene, eller derved, at Domstolene træffe
